Materialer

Kork


Kork er navnet på barken fra Korkegen (Quercus suber) der især vokser i middelhavslandene. Træernes bark beskytter vækstlag og ved, og beskadiges den, reproducerer træet ny. Karakteren af bark er ligeså forskellig som træsorternes ved og dermed anvendelses-områderne. Korkegens bark er meget homogen og kan opnå tykkelser på op til 5cm. Den består af lukkede, luftfyldte celler og har høj isoleringsevne, lav rumvægt, stor elasticitet, er selvslukkende, rådner ikke og diffunderer vand og luft trægt. Dyrkningen af Korkegen skyldes især anvendelsen af barken, der med års mellemrum kan brydes af træet i store stykker. Anvendelsen af råbarken kendes som flaskepropper, men var tidligere det mest anvendte, og bedste isoleringsmateriale. I fremstilling af produkter fra råbarken kan ”affaldet”, dvs fraskær mm, granuleres. Ved opvarmning af kork, ekspanderer den pga de lukkede luftfyldte celler. Fylder man en passende mængde granulat i en beholder og varmer det op i en ovn, vil granulatet vokse og presses sammen mod indersiden, men samtidig frigør temperaturen et naturligt forekommende limstof i korken der binder granulatet sammen så man efter afkøling, kan åbne beholderen og udtage en blok. Hermed får man et nyt råmateriale. Hvis beholderen konstrueres som en støbeform, med deling og slip på rette steder, kan man ekspandere korkgranulat til et færdigt produkt, svarende til traditionel støbning.