Bakkeborde
Den lille hankebakke med høj kant i elm. Her anvendt til et ”Flora Danica Bibendica” – et herbarium alternativum – hvor hver flaske rummer kryddersnapse, med udtræk fra forskellige planter og frugter. Flaskerne er tegnet af arkitekten, prof. Gunnar Biilmann Petersen for vinfirmaet Waage Petersen. Hver flaske er forsynet med en ”overfalds-alarm”. Når flaskens indhold angribes, aktiveres en mekanisk spilledåse i bunden og melodien afslører hvilken flaske.